Category
Alle Projekter, Boligbebyggelser
Tags
Boliger

KLØVERBLADSGADE Almenbolig+ Valby

 

Bebyggelsen består af 32 AlmenBolig+ boliger i Kløverbladsgade Valby. Boligerne ligger mellem fritstående, hvidpudsede dobbelthuse i to til tre etager og større, ældre industribygninger i røde tegl. Grunden er udviklet med en blanding af almene boliger, ungdomsboliger, familieboliger og private boliger. Almenbolig+ projektet ligger på den nordlige del og skaber dermed overgangen mellem dobbelthusene som nabo og den fremtidige boligbebyggelse mod syd.
Bebyggelsen består af 3 bygningsvoluminer. Tilsammen skaber de et åbent men skærmet gårdrum, som udgør beboernes fælles rum til ophold og leg. Offentlige passager mellem bebyggelsen og de eksisterende samt fremtidige nabobygninger, skaber sammenhæng og fælleskab i det nye område.
Projektets varierede facader med indbyggede altaner og nicher er beklædt med lyse teglsten, som dermed at skaber overgang mellem dobbelthusene og industribygningerne. Hver bolig har sit eget udeområde i form af en have og/eller terrasse. Mod Kløverbladsgade ligger forhaverne mod gaden og forsætter dermed gadens grønne identitet.

 

I samarbejde med 3B, ScandiByg, jaja architects, Cowi 2016