Brønshøj Spejderhus nomineret til bygningspræmiering 2023
Vi kan med glæde fortælle at Spejderhuset Brønshøj er nomineret ved årets bygningspræmiering.
Danske ARK publikation om træ
Vi er glade og stolte over at være udvalgt blandt 15 cases, der i en ny i publikation af Danske ARK, viser brugen af træ.
“Træbyggeri estimeres i dag til at udgøre omkring 9% af bygningsmassen i Danmark, og anvendelsen af træet stiger stadig.
Som byggemateriale har træ mange fordele sammenlignet med alternative materialer – det kan ofte være både billigere, hurtigere at bygge med og mere klimavenligt.” Danske ARK.
Vi er enige i ovenstående. Og vi arbejder fortsat videre med at udbrede træ i byggeriet, både i stor og lille skala.
Spejderhus blandt de nominerede til årets Arne
5 stjerner til nyt spejderhus
“5 stjerner: Glem alt hvad du før har set af spejderhytter – det her er helt nyt
ONVs spejderhytte i et stille villakvarter er et lille stykke prunkløs og præcis bygningskunst.”
Tryk her for at læse Berlingskes anmeldelse
Spejderhuset er opført i samarbejde med:
Øllgaard rådgivende ingeniører
Vega Landskab
Københavns Kommune
A.P. Møller Fonden
Bellahøj 21 ST Barking Spejdere
Ny del af Fælledby af ONV arkitekter
Berlingske har skrevet en fin artikel omkring vores nye byggeri, der skal ligge i den fremtidige bydel Fælledbyen i København.
Læs bl.a. hvorfor det gode naboskab er særligt vigtigt i en bymæssig sammenhæng, og hvordan dette kan opstå i etagebyggeri, samt lidt om bebyggelsens opførelse i træ i helt op til 6 etager.
ONV arkitekter Berlingske Tidende Fælledby
ONV delesommerhus nu klar til salg gennem EBK
Et nyskabende og meningsfuldt fritidshus – for dig, der søger et bæredygtigt sommerhus og ønsker både fællesskab og alenetid
ONV delesommerhus er en ny måde at tænke sommerhus på.
Fællesskab er kernen i huset og hele tanken bag. En vej til at bo mere meningsfuldt, men også billigere, hvis I er flere generationer eller venner, der køber sammen.
Arkitekturen dyrker arketypen for den firlængede gård med et hovedhus og en gårdhave som fælles zoner.
De kombinerbare boligmoduler gør det muligt at trække jer og være alene.
Den stejle taghældning med det unikke knæk giver en usædvanlig form. Den smalle og stramme bygningskrop er heller ikke normen, men skaber en enestående nærhed til naturen på begge sider.
De behagelige, lyse og livgivende rum med loft til kip, store skydedøre til det fri og træbeklædning, så langt øjnene sanser.
Deleøkonomien har også spredt sig til fritidshuse, og et stigende antal af danskere køber sommerhuse i fællesskab. ONV delesommerhuset er designet til det formål fra starten.
3 fordele ved at købe ONV delesommerhus
1. Du får reducerede udgifter
2. Du er ikke alene om vedligeholdelse
3. Du får mulighed for både fællesskab og alenetid
ONV delesommerhus fås med 3 til 10 værelser. Bebygget areal fra 94 m² til 177 m² med mulighed for individuel tilpasning. Nøglefærdig pris fra 2.600.000 kr.
Tryk her for at læse mere hos EBK
Venligbolig Plus tildeles Bygningspræmiering 2021 Frederiksberg
Hvert andet år præmieres bygninger af særlig kvalitet på Frederiksberg. Venligbolig Plus var et blandt 5 præmierede byggerier.
Nedenfor dommer betænkningen bag bygningspræmiering af Venligbolig Plus 2021 Frederiksberg
“Venligbolig Plus er et velfungerende forsøg på at skabe social bæredygtighed, ved at tilbyde små billige deleboliger og fællesskab for unge studerende og flygtninge.
Byggeriet er således begavet med både et sympatisk formål og en særlig beliggenhed på Frederiksberg op ad de store platantræer på kanten af Solbjerg Kirkegård.
En fantastisk beliggenhed og et sympatisk formål medfører ikke nødvendigvis et arkitektonisk vellykket byggeri, men i dette tilfælde er det lykkedes at opnå netop dette.
Det sociale koncept kommer til udtryk i arkitekturen, idet boligerne er arrangeret i tre grupper – eller tre fællesskaber – som så igen er opdelt i mindre kuber med deleboliger for to personer.
ONV Arkitekters simple udgangspunkt har været at stable billige præfabrikerede rummoduler, der kom på en blokvogn.
Rummoduler er placeret i tre stabler på grunden, så der er opstået et åbent men intimt uderum, hvorfra der er indkig til venligboligernes fællesrum i stuetagen.
Forskydningerne af modulerne i højden giver liv, både skulpturelt, men også bogstaveligt på de altaner og tagterrasser, der opstår via forskydningerne af rummodulerne.
På den ene side kan man se Venligbolig Plus som en fortsættelse af det nærliggende kolonihavekvarter, som var det en lidt sjusket stabling af hyggelige kolonihavehuse i højden.
Men her har arkitekterne meget begavet, udført en ensfarvet lodret facadebeklædning, der binder modulerne sammen, så der opnås en samlet komposition, der har skulpturelle kvaliteter.
Det er mesterligt gjort.”
Venligbolig Plus er udført i samarbejde med
WeDoDemocracy
Vega Landskab
Øllgaard Rådgivende Ingeniører
BM Byggeindustri
Kuben Management
FFB / KAB
konkurrencen for “mini co2 etagebyggeri i træ” Vundet
Sammen med vores venner fra jaja architects har vi vundet konkurrencen om Realdania By & Bygs bæredygtige eksperimentelle bygning i fem etager i Kanalbyen, Fredericia.
Projektet udføres i samarbejde med MOE, der vandt den sideløbende ingeniørkonkurrence.
Det overordnede mål med demonstrationsprojektet er at understøtte byggebranchens reduktion af CO2-emissioner.
Etagehuset opføres som et ”monomaterialehus”, hvor træ bruges i så mange dele af bygningen som muligt.
”Vi har dannet et stærkt team med de bedste kvalifikationer til at løse opgaven: Om at skabe den mest CO2-venlige trækonstruktion inden for en tæt ramme om budget, funktion og ydeevne.
I begyndelsen af maj annoncerede Realdania By & Byg en konkurrence om at udvikle en fem-etagers boligudvikling, bygget af træ med mindst mulig CO2-udledning.
25 hold ansøgte om at deltage i den afgørende fase, som fandt sted separat for hhv. arkitekter og ingeniører.
Tre arkitekt- og tre ingeniørfirmaer konkurrerede i en kort intens periode, med en metode- og strategikonkurrence, og nu er holdet blevet annonceret.
MiniCO2-fleretagers hus forventes færdig i 2023.
Illustration: Realdania By & Byg
Tryk her for at læse interview “mini co2 etagehus” Politikken Byrum
Interview Bauwelt
Læs det fulde interview omkring transformationen af multihusene på Betty Nansens Alle, Frederiksberg
Artiklen er udarbejdet af Røben, som i samarbejde med ONV har udviklet den ophængte tegl til byggeriet
I samarbejde med FFB, KAB, Rambøll og Kornerup
Tryk her for at læse det fulde interview