Category
Alle Projekter, Boligbebyggelser

Havefællesskabet – COOP Byen

 

Vi forsøger i dette projekt at dyrke fællesskabet – med plads til privathed” Fællesskabet udgøres af 6 mindre klyngebebyggelser med i alt 45 boliger – hvor livet og fællesskabet omkring “den indre have/ torv ” er i fokus.

Centralt i bebyggelsen findes Fælleshaven, hvor beboerne dagligt færdes og mødes. Haven er et grønt rum med små stier der leder til boligerne.

Boligerne i stueetagen har alle private rækkehushaver med terrasse, lidt græsplæne og blomstrende buske der afgrænser haverne.

Beboerne i lejligheder tilbydes en “taghave” der som rækkehushaverne skaber et lille grønt frimærke hvor man kan trække sig tilbage og nyde sit eget selskab med urter og blomster.

Klyngerne og rækkehushaverne danner en sluttede bebyggelse, hvor hierarkiet er aflæseligt. I midten trives fællesskabet, mellem husene finder man privathed og rundt om bebyggelsen er det offentlige rum.

Bebyggelsen integreres i den lokale kontekst, hvor Coop markante hovedsæde udgør rammen mod øst.

De 3 nordlige kuber er samtidig en del af ”Boliglaboratoriets” nytænkning, hvor vi sammen med Gehl og Pension Danmark nytænker ankomsten til etageboliger.

Alt opføres svanemærket og til DGNB guld – tænkes opført i træmoduler.

 

Under udførelse

 

I samarbejde med COOP, PensionDanmark, Gehl og Hennings Larsen Architects